Svenskhed forstår sig ikke på danskhed - men skal den det?

Kan I gætte hvad Blachman, Borgen og Strid har tilfælles?

Jo, de har det tilfælles at de diskuteres her i nabolandet, så det ikke er til at få ørenlyd. De har det tilfældes, at de, i et svensk målestoksforhold, falder uden for rammerne af  hvad der er PK. 

I de første to tilfælde er det jämställdheten som kommer i klemme, og i det sidste er det rasismen der løftes frem. Helt konkret, ses dette ikke bare, ved det der fokuseres på i den offentlige debat af emnerne men snarere hvad der ikke ses på. Svenskerne (ok, ikke alle, vel?!) ser disse tre danske emner gennem en svensk linse og glemmer helt – i min optik – at formidle hvad emnerne handler om i Danmark. Det skaber unødige barriere.

Således handler omtalen af Blachmans show i Sverige bare om det forkastelige i at kvinden, med sin kvindelighed, udstilles og undertrykkes af manden. Omtalen handler ikke om Blachmans person og ikke om, at de fleste trækker på smilebåndet over dennes facon eller helt underlader at se programmet. 'For det er meget seriøst, at danskerne betaler til at blive udsat for kønsdiskriminering'. I Danmark er det et større problem at blive udsat for dårligt TV.

Det bliver så alvorligt i den svenske tolkning af emnet, at den helt glemmer at berette hvilke faktorer der fremhæves ved emnet i Danmark. Linsen er stillet ind på svensk.

Lidt på samme måde var det ved sidste danske valg, hvor svenske medier stort set udelukkende havde indvandre-linse på i sin dækning af et valg der i Danmark ikke havde dette emne som omdrejningspunkt.

Det problematiske ved det? Det skaber i almindelighed et ikke-nuanceret billede af danskhed i svenske øjne. Og det skaber i særdeleshed unødige barriere mellem danskhed og svenskhed. Ikke at der ikke må være forskelle, for det er netop min pointe. Men for meget støj påvirker som bekendt kommunikationen.

I tilfældet Borgen – hvis tredje sæson ruller over de blågule skærme på mandag – er fokus gudhjælpemig lagt på det jämställdheten i serien.?! Jeg lader den ligge her, jeg orker ikke dette emnes klemmen-sig-ind i alle mulige og nu også umulige tilfælde. #herrejemini #hvismankansigedetudenatstødenogen

Og så er der Strid… Mustafas Kiosk er ganske vist ikke i clinch med jämställdheten men undviger, efter flere år, ikke status af at være diskriminerende, racistisk og tilmed islamofobisk. Min sætning fra tidligere ”det bliver så alvorligt i den svenske tolkning af emnet” synes også at passe ind her.

Som herboende dansker med indblik i dansk humor og svensk PK-hed er det mig bekymrende med den måde danskhed nogle gange fremhæves. Svenskheden er svensk og skal ikke være dansk (og vise versa), men lidt forståelse for hinanden skader vel ikke.

Så hur som helst; Danmark, udvis lidt ydmyghed og Sverige, udvis lidt ironisk forståelse. 

Trevlig helg

Er Birgitte Nyborg i virkeligheden Carl Bildt?

Efter et par år som svensker bliver det mig mere åbenlyst at TV-serien Borgen ikke blot er en DR-drama-afspejlning af, hvad der foregår på den danske politiske scene. Serien leger også virkelighed gennem en systematisk kopiering af det svenske politiske system – hvilket blandt andet (på det basale plan) ses ved de lånte partinavne som Moderaterne/De Moderate, Centerpartiet og Ny Demokrati/Nye Demokrater.

Og hvad med rollen som den afgåede statsminister der efter udenlandsposter kommer tilbage i dansk politik for til slut at blive udnævnt til udenrigsminister? Lyder det for utroligt? Eller lyder det måske i virkeligheden bekendt? I hvert fald er det, hvad der står på CVet for Sveriges siddende udenrigsminister, Carl Bildt (bare at han vendte tilbage til svensk politik).

Selv samme herre ligner også Nyborg på den private front med at have henholdsvis to børn (en datter og søn) samt at måtte skille sig pga jobbet (wild guess, jeg skal naturligvis ikke udtale mig om udenrigsministerens skilsmisseårsager). Til gengæld slutter lighederne måske også her. I hvert fald kan det være svært at få øje på Bildts folkelighed og Nyborgs (ja, jeg ved hun er en fiktiv person) intellekt.

Er man i øvrigt i almindelighed interesseret i svensk politik og/eller i en af nyere tids mest spektakulære politiske personligheder bør man – som resten af Sverige – se det SVT-portræt af Carl Bildt som diskuteres mangfoldigst netop nu. Portrættet er et journalistisk veldrejet plot, der, til forskel fra mange andre lignende programmer, faktisk er lavet i hovedpersonens levetid – hvilket vel heller ikke siger så lidt om dennes gøren og laden i de seneste tre årtier.

Se udsendelsen, og vurder selv om der er en Blidt gemt i Nyborg…

2 Gratis glæder i Vasastan

Asplunds Stadsbibliotek og Astrid Lindgrens Vasapark er to gratis glæder i Vasastan. To steder forbundet med megen refleksion. To besøgsværdige steder i Stockholms vel bedste svar på Frederiksberg.

Asplunds fine orange og delvist cylinderformede stadsbibliotek har jeg udsigt til fra min balkon. Og hvad kan næsten være bedre, end at have udsigt til et arkitektonisk pragtstykke indeholdende en masse bøger? Det skulle da lige være noget havudsigt. 

Biblioteket har ikke kun dannet ramme om min udsigt fra balkonen men også fungeret som arbejdsplads under den sidste del af min studietid. En studietid præget af meget faglitteratur og alt for lidt dansk ’for-sjov-læsning’. For at peppe den sidste del op (og få tilført lidt dansk til biblioteket) fik jeg lokket stadsbiblioteket til at købe Helle Stangerups (på den tid nye) ’Bag skodderne’. Nu står bogen sammen med den øvrige danske litteratur i den store ovale sal og venter på at få vendt siderne af svenske læsere.  

Stadsbiblioteket, source unknown.

Blot en lille kilometer fra det Asplundske univers, finder man det Lindgrenske – Vasaparken. Parken, Astrid Lindgren havde udsigt over fra sin skrivemaskine i et halv hundred år og som fungerede som inspirationskilde for hende. Parken, der er med til at definere Vasastan og give stadsdelens beboere et grøn åndehul om sommeren og en skøjtebane om vinteren.

På den anden side af parken huserede Karlsson på Taket, i den del af Vasastan der hedder Atlas – for her boede Lindgren nemlig også en tid. Men Karlsson og Lindgren har ikke været ene om at husere der, for området er nemlig et af de mest eftertragtede områder inden for ’tullarna’ i dag.  

Vasaparken. Source: Elvaelva. 

Jeg passerer parken hver dag på vej til arbejde og  tænker ofte, at man mærker stedets Lindgrenske ånd. Hvis man bare mærker efter. Måske ligger der flere eventyr gemt i parken der ellers blot giver udtryk af bare at være park? Måske kommer man til at kunne læse nye eventyr fra parken nede på Asplunds Stadsbibliotek en dag?

svensk musikinspiration

Jeg har fået et par gode input til den svenske del af mine musiklister. Dem (inputene) vil jeg gerne dele. På mit arbejde har vi nemlig den hyggelige tradition at vælge og høre musik sammen. En god måde at blive inspireret på.

En af mine kolleger tipsede om to svenske bands, som jeg i den grad har taget til mig. Især Deportees.

Så hvis du også har lyst til at få udvidet din svenske musikhorisont, så kast et øre på disse: 

Cool musik fra Niki and the Dove.

Fedt album fra Deportees

Observatoria er blevet observeret

Forleden fik jeg et spændende blad med posten. Danske Torpare, et foreningsblad for alle danske husejere i Sverige. Interessant læsning og med omtale af denne blog på side 43 - Observatoria er med andre ord blevet observeret. Jeg takker den velskrivende redaktør, Marian, for både omtale og selve bladet.

Samtidig vil jeg hilse eventuelle nysgerrige torpare velkomme på bloggen, hvis de/I skulle kigge forbi.

Omtale af Observatoria i Torpare, februar 2013. Sorry ingen high res 

Barnboks problematik

Så er vi her igen. Jeg skrev tilbage i efteråret, om hvilke ramaskrig TinTin udgjorde i Stockholm. Jeg satte et punktum, men debatten fortsætter.
(Mellem linjerne står her, at dette pågår som et direkte symptom på svenskernes berøringsangst.)

Man kan lade ordene stå som de er skrevet - i datidens kontekst -,  man kan censurere dem eller man kan lave et forord der forklarer dem. Den svenske model er ofte valgmulighed nummer to. Men efterårets TinTin-oplevelse gjorde pludselig valgmulighed nummer et legal.

Hvad så med valgmulighed tre? Time will show hvad tendens bliver. Men en kendt svensk mamma-tidning tager dog stilling og giver os måske en pejling, når den skriver "Förord? Allvarligt? Ta bort eller strunta i att läsa." 

Jeg observerer blot, for personligt synes jeg forklaringer kan være gode udgangspunkter. Hvis de vel at mærke er forklarende.

Svensk navnemode

I Sverige diskuterer man meget for tiden, om man skal værne om miljøet ved...at spise mindre kød. Interessant, måske? Men i Observatorias navn, observerer jeg i stedet hvilke navne der netop nu er de mest populære svenske navne. For hvem havde troet, at Alice toppede?

Det gør det - Alice topper for andet år i træk ifølge seneste svenske navnestatestik. På drengesiden er det William der er mest populær. Af de navne der er steget mest i popularitet er Ebbe, Sigrid og Henry. Så ved man det. Børnenes oldeforældres navne tages op, akkurat som de plejer at blive.

Hver sin tid - sit navn.

Det 'nye' er, at mange forsøger at skille sig ud (på deres børns vegne). Derfor har antallet af populære navne ikke tyngde på ét, men flere navne. Derfor er navnevalg så interessante, for de afslører noget om tiden, om hvem man er og gerne vil være samt måske endda social rang (men det er vist ikke PK at nævne).

Jeg synes ikke, svenskerne behøver anstrenge sig i forhold til at finde anderledes navne, for de har så mange fine på lager. Især hvad angår pigenavne som; Ellinor, Elin, Erica, Filippa... (som alle bliver meget pænere af at blive udtalt på svensk).

Det er interessant at følge navnepopulariteten, og den trickle down tendens der ofte er med navne. Jeg giver et gratis gæt på, at man om få år kan se det på antallet, af navne som det den senest navngivne prinsesse har fået...