Om at fryse vinteren ind

Man skal fryse vinteren ind. Sådan siger man her i det lange land. Det er muligt, at man også siger sådan i Danmark, men i så fald har det ingenting med kulde at gøre. For her bliver det koldt på minus 20 grader-måden, og jeg fryser skriver endda bare fra midten af landet. 

Hvornår skal vinterjakken frem?

Som sand stockholmer er man ikke begyndt at fryse vinteren ind endnu, for det er stadig et par grader varmt. Det er kun indvandrere (som jeg selv) der har taget den seriøse vinterjakke i brug. Med den på, møder jeg medlidende lille-ven-blikke, som siger ’hvad vil du dog gøre, når det bliver rigtig koldt?’

De har sikkert ret. Det bliver nok koldt. Det er et godt baometer for at tjekke sin svenskhed – desto længere tid uden vinterjakke desto mere svensk. Nu er jeg vist bare på wannabe-stadiet i den henseende.

Orange galocher

Sidstnævnte bekræftes også af, at jeg ikke er indehaver af et par Bally. En unisex vintersko til stockholmsk vinter. Til denne type vinter hører også galocher, som (business)mænd ifører sig som overtrækssko for at beskytte deres pæne sko mod sne og slud.  

Både sidste års og dette års must-farve i sådanne gummigalocher virker til at være orange. For galocher er ikke bare praktiske men også trendy. I hvert fald at dømme på Normalms og Östermalms mandebenklæder. Galocher findes også til piger, men jeg anskaffer mig nok først sådanne, når jeg er så svensk at vinterjakken kan blive hængende noget længere i skabet.

Dét der ikke helt svenske

Svensk pølseret på svensk

Det er svært at løbe fra sin danskhed. Og skulle man alligevel forsøge, kan man hurtigt blive opdaget, hvis det kommer frem, at man ved hvad svensk pølseret er. Dét ved man nemlig ikke hvad er som svensker. ’Min’ svensker så noget skeptisk ud, indtil han opdagede at der var tale om korv stroganoff, som det mere appetitligt hedder på svensk. Det er nemlig efter hans mening gott.

Et simpelt måltid husmandskost kan altså lyde mere flatterende på svensk. Det siger næsten også sig selv, at det må hedde noget andet på svensk. For det er vel nok også de færreste franskmænd (og svenskere åbenbart!), der er familiære med termen franske kartofler. Men både svensk pølseret og franske kartofler findes jo selvfølgelig under andre navne (navne vi også anvender på dansk). Iøvrigt kan man notere sig, at svensk slang for chips er chirre.

Svenskerhår på svensk

Sådan er det også med ’svenskerhår’, som svenskere i al almindelighed ikke refererer til som noget svensk. Det er vel i sagens natur også ganske forståeligt. Det er svært som nation at skulle stå inde for et helt årtis dårlig hårstil. Så i stedet ser man til at kalde det for hockeyfrilla. De der spiller ishockey må så selv stå til ansvar. Men tilsyneladende giver de skylden videre til tjekkiske ishockeyspillere. Så deeet.

Men altså, man kan undgå underen ved at sige korv stroganoff i stedet for svensk pølseret samt undgå unødig fornærmelse ved at sige hockeyfrilla i stedet for svenskerhår.

Men selvom man ved dette, kan man nu sagtens gå galt i byen alligevel. Rent bogstaveligt kan det ske ved forkert vokaludtale – tænk over det hvis du f.eks. skal til bydelen Skt. Eriksplan i Stockholm. For dette kan i svenske øre med dansk ’a’ åbenbart blive til et helt uigenkendeligt sted for selv den mest garvede stockholmer – måske netop for denne. 

Så måske skulle Sting stikke piben ind, når han går der og synger om, at han som englænder er en fremmed i NYC. For i det mindste taler de da samme sprog.

Men Mortens Aften på dansk
I aften lader jeg nu svensk pølseret være svensk pølseret, og forsøger i stedet at klæde Mortens gås ud som and og gøre klar til Mortens Aften. Jeg håber, at det kan blive en Upplänsk tradition, selvom den indtil videre vist kun har slået igennem i Skåne. Ellers bliver den det i hvert fald her i kosteskabet (aka vores lille lejlighed) i Vasastan. Mon ikke også svenskeren synes, det er gott...