Der, Die, Das - og Hen

Der, Die, Das – man kan vel sin Sesamstraße. I hvert fald hvis ”man” kommer fra den sydligere del af Danmark og tilhører en vis aldersgruppe. Således får man ikke kun tysk børne-tv (der egentlig er amerikansk) ind under huden, men også kendskab til han, hun og den/det. Dette skulle man nok også mene kunne dække alle tredje person entals personlige pronominer. Men, hvis remsen skulle fremføres i Sverige, er det lige før, at hen også skulle tilføjes. I hvert fald har ordet været nævnt i nationalencyklopædien siden 2009. Et lille ord der i disse tider får særdeles meget opmærksomhed.

Hentet frem juridisk - brugt politisk
Hen blev tilbage i 1960erne præsenteret som et neutralt alternativ til han/hun i tilfælde, hvor køn ikke var relevant – f.eks. i juridiske sammenhænge. Siden har hen mest fået opmærksomhed i forskerverdenen, fra de, der absolut mener, at køns- og kønsrolleforskning er givende for almenheden, og at hen vil hjælpe til bedre ligestilling. Ja, vi er i Sverige. Men det er ikke min opfattelse, at almenheden har taget hen til sig. Ordet bliver mest anvendt, når man skojar eller som provokation (man kan jo sige meget med ord). Det virker til, at de fleste svenskere finder ordet aldeles overflødigt i almen sprogsammenhæng.

Ikke desto mindre har ordet skabt sig plads i folks bevidsthed – og ikke mindst i mediernes. Dette sås helt markant med lanceringen af sitet DHEN.se der til forveksling ligner at tilhøre dagbladet Dagens Nyheter. Sitet indeholder almindelige tekster, hvor han/hun er strøget og erstattet af hen. Men, sitet er ikke DNs opfindelse, og chefredaktøren har nu lagt sag an mod sitets skaber. Hun (ja, er chefredaktørens køn relevant her, eller burde jeg skrive hen?) har endvidere tilråbt sig en del opmærksomhed ved at udtale, at DN-journalister ikke har hen-forbud, men at der findes et sprogligt direktiv. 

Med den udmelding er det ikke kun DNs chefredaktør, der tilråber sig opmærksomhed – det er hele mediebranchen. For hvad er passende? Skaber brugen af hen en klar kønspolitisk stillingtagen? Skal det lille ord tages mere alvorligt end som så? Hos et af Sverige andre større dagblade, Svenska Dagbladet, har man meldt ud, at det er op til den enkelte ansvarshavende redaktør, om det er på sin plads at anvende ordet i en given situation.

Hens raison d'être
Træder vi et skridt tilbage, er der et spørgsmål, der måske burde trænge sig endnu mere på; hvorfor får netop hens raison d’être mere fokus nu end andre, og måske mere relevante, ord? Måske skal svaret findes i, at det ikke er særligt ofte, at der ændres og udskiftes i personlige pronominer. Så vidt jeg kan læse mig til, var sidste gang i 1600-tallet, hvor I blev ændret til ni. Eller måske, og mere sandsynligt, handler det om, at hen gør det muligt at udtrykke sig mere diplomatisk. Det er jo noget svenskere, og her tænker jeg især medierne, i forvejen sætter stor pris på - at sige noget med omsvøb, men alligevel ganske direkte.

I Danmark har et kønsneutralt pronomen også været på tale (altså ud over den/det), men som bekendt er der ikke blevet integreret noget i sproget. Tilgengæld kan man se, at hun bliver anvendt i højere grad end før hvor han jo traditionelt set har været styrende. Men det er på det niveau. Ikke noget med indførte kønsneutrale børnehaver og databaser der fjerner han/hun til fordel for hen. Og således kan vi i Danmark stadig synge med på Sesamstraßes intro Der, Die, Das uden at tilføje et hen, hæn, høn, hyn eller hin.