mandag den 1. oktober 2012

Svensk danskvand og andre lessons learned



Hjemme hos os hedder danskvand, svenskvand. For det er jo egentlig, hvad det er - i hvert fald, hvis det er vand fra Ramlösa i Sverige. Og det ér det i Sverige. Svenskerne selv kalder det dog hverken for svenskvand eller danskvand, men i stedet for kolsyrat vatten. At kolsyrat vatten skulle hedde ’danskvand’, får de fleste svenskere til at ryste på hovederne. Hvilket vel også er ganske berettiget.
Interessant er det dog, at danskvand alligevel har en kobling til Sverige. Det menes nemlig at have fået sit navn for at adskille det fra det såkaldte ’svenske sodavand’, som var rødt mineralvand.
En svensk chessburgare
Men det er ikke kun kolsyrat vatten, man bør tilpasse sig med sprogligt, hvis man vil gøre sig forstået i det svenske. For selv det simple at bestille en cheeseburger kan blive kompliceret, hvis man vil foretage bestillingen på svensk og glemmer at forsvenske udtalen af pågældende burger. For mig plejer (ja, det er jo ikke tit, meeen) det at gå fint med den første del: ”Jag skulle gärna vilja ha en”. 
Men så kommer vi til ’cheeseburger’, og her er det så, at ’kassøren’ pludselig antager, at jeg ikke længere er svensk, men vupti under bestillingen har skriftet ham til engelsksproget. Herfra bliver jeg gang på gang besvaret på engelsk bestillingen ud – selv om jeg fortsætter på svensk. Og sådan fortsatte det, indtil jeg 'learned my lesson' og fandt ud af, hvad jeg egentlig burde sige. For indrømmet, det tog noget tid at identificere, at problemet var ordet ’cheeseburger’.

Årsagen er, har jeg af erfaring lært, at en cheeseburger ikke udtales på engelsk. Så hvis man udtaler det sådan, ja, så er man an englishman. På svensk er det en chessburgare, og man bør derfor i stedet udtale det [sji-s-bå-ja-ræ] med rullen på r, og hvad der nu ellers hører til. Men ud over en chessburgare, kan man også taget det med sig, at det generelt er nyttigt at anvende svenske og ikke engelske ord, når man skal begå sig på svensk. Derfor har jeg overvejet at forsøge mig med at bestille en ostburgare næste gang – så kan de lære det, eller noget.
At tilpasse er at anpassa
At anvende ord som kolsyrat vatten og chessburgare er ganske enkelte og konkrete måder at tilpasse sig på svensk. Men listen er lang, og de mange såkaldte ’falske venner’ er også nødvendige at kende til for ikke at blive misforstået eller selv misforstå. Hvad tid og hvad skal man f.eks. spise, når aftalen er henholdsvis frukost og frokost? 
Der er meget, man skal have i tankerne, for ikke at afsløre sin ikke-svenskhed. Ordene er en begyndelse, men så er der ordlyd, melodi og almen sprogforståelse. For svensk tilpasning er jo ikke bare kolsyrat vatten eller cheeseburgere, men at vide, hvordan man skal anpassa sig.












5 kommentarer:

  1. Hehe ;) har også erfaret at juice heller ikke går at sige på dansk (engelsk) det forstås simpelthen ikke! Men ja sådan findes der jo mange, mon ikke vi lærer at anpassa os på et eller andet tidspunkt!?

    SvarSlet
  2. haha ja, juice bliver ofte forstået som 'lys'. Jo, det går da meget godt:)

    SvarSlet
  3. Det er sjovt med sprogforbistringer. Svenskvand med brus = danskvand :-)! Etc.
    Jeg kommer til at tænke på din ostebørge :-)!!! På et tidspunkt blev alle fremmedord i Tyskland "fortysket". Uudholdeligt! År senere gik man over i den modsatte grøft og brugte engelske ord, hvor det havde været oplagt at bruge tyske! "Ich habe ein date mit meiner Autofirma"? Da jeg hørte det, kom jeg vist til at trække kraftigt på smilebåndet. Sådan er der så meget!

    SvarSlet
  4. Hvor spændende med den tyske vægelsindethed. HVornår var det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det er længe siden. Jeg vil tro, at det var tilbage i 80´erne. Nu er jeg sikker på, at det har fundet et normalt leje med hensyn til engelske/ikke-engelske ord.

      Slet