Håbløst forsøg på omskrivning af historien

Tintin au Congo er skrevet i 1930, hvilket jo unægtelig er lang tid siden – på flere måder. Tiden var helt enkelt en anden, og det er vi netop blevet mindet om her i Stockholm. Kulturhuset i Stockholm i særdeleshed.

Kaptajn Haddock ville formentlig have uddelt et par verbale lussinger, om han havde hørt om Kulturhusets udmelding om at fjerne Tintin-bøgerne fra hylderne på grund af deres racistiske tone. Han levede nemlig i en kolonitid, hvor Congo hed Belgisk Congo, og befolkningen blev kaldt noget andet, end hvad der er passende i dag.

Sociale medier redder Tintin

I slutningen af september kom udmeldingen om, at Kulturhuset ville fjerne Tintin fra hylderne. Årsagen var, at bøgerne (især Tintin i Congo) havde et racistisk, upassende og ikke-opdateret menneskesyn. Med andre ord fandt Kulturhuset altså ikke Tintin PK nok for 2012. Det er der vel sådan set heller ikke andre, der gør, men at fjerne den kendsgerning, at tiden var en anden, går ikke. Det mente man i hvert fald ikke på div. sociale medier umiddelbart efter udmeldingen.

Her, i det offentlige rum, mente man nemlig ikke, at Tintin var et problem, såfremt man kendte den historiske kontekst. Og kendte man den ikke, ja, så var det en kærkommen lejlighed til at lære/vise sine børn den. For af fortidens fejl bliver man klogere. I den online debat syntes man ikke, at det nyttede noget at forsøge at omskrive historien ved at finde på andre navne eller helt fjerne bøgerne, for det lærer man ikke den kulturelle baggrund af.

 Der gik da heller ikke længe, før Kulturhuset igen trådte frem. Denne gang for at sige, at den så omtalte udmelding ikke var Kulturhusets, men blot den kunstneriske chefs (som nu trak udmeldingen tilbage). Tintin ville få lov til at blive – de sociale medier havde talt. Kulturhuset måtte sande, at ’hele historien’ ikke var et spørgsmål om racisme. Den var derimod et spørgsmål om det demokratiske i selv at kunne vælge sin litteratur. De, der måtte føle sig stødte over bøgerne, havde jo friheden til ikke at læse dem.

Flere lag i debatten

At Tintin bliver omdrejningspunkt for politisk korrekthed, er måske ikke så tilfældigt. Dels ligger det i vor – og ikke Tintins – tid ikke at tale om minoritetsgrupper som minoritetsgrupper. Dels læser vi måske ikke så meget litteratur fra Tintins helt unge dage. På den måde kan det nedsættende ordvalg virke ekstra iøjnefaldende og provokerende.

Men det er ikke kun Tintin, der kommer i søgelyset, når fortiden skal tilpasses nutiden. Hos vores skandinaviske naboer i Norge har man for år tilbage udnævnt Pippis far til Sydhavskonge, selv om han under Astrid Lindgrens pen var Negerkonge.

Men selv om debatten er meget konkret fokuseret på dette enkelte fald, så medfører den det positive, at man bliver bevidst om, at tingene ikke altid har været, som de er. Derfor er det vigtigt at forstå fortiden for at kunne forstå samtiden.

…tilbage er bare at spørge om Alfons Åberg må blive på hylderne?