Dét der ikke helt svenske

Svensk pølseret på svensk

Det er svært at løbe fra sin danskhed. Og skulle man alligevel forsøge, kan man hurtigt blive opdaget, hvis det kommer frem, at man ved hvad svensk pølseret er. Dét ved man nemlig ikke hvad er som svensker. ’Min’ svensker så noget skeptisk ud, indtil han opdagede at der var tale om korv stroganoff, som det mere appetitligt hedder på svensk. Det er nemlig efter hans mening gott.

Et simpelt måltid husmandskost kan altså lyde mere flatterende på svensk. Det siger næsten også sig selv, at det må hedde noget andet på svensk. For det er vel nok også de færreste franskmænd (og svenskere åbenbart!), der er familiære med termen franske kartofler. Men både svensk pølseret og franske kartofler findes jo selvfølgelig under andre navne (navne vi også anvender på dansk). Iøvrigt kan man notere sig, at svensk slang for chips er chirre.

Svenskerhår på svensk

Sådan er det også med ’svenskerhår’, som svenskere i al almindelighed ikke refererer til som noget svensk. Det er vel i sagens natur også ganske forståeligt. Det er svært som nation at skulle stå inde for et helt årtis dårlig hårstil. Så i stedet ser man til at kalde det for hockeyfrilla. De der spiller ishockey må så selv stå til ansvar. Men tilsyneladende giver de skylden videre til tjekkiske ishockeyspillere. Så deeet.

Men altså, man kan undgå underen ved at sige korv stroganoff i stedet for svensk pølseret samt undgå unødig fornærmelse ved at sige hockeyfrilla i stedet for svenskerhår.

Men selvom man ved dette, kan man nu sagtens gå galt i byen alligevel. Rent bogstaveligt kan det ske ved forkert vokaludtale – tænk over det hvis du f.eks. skal til bydelen Skt. Eriksplan i Stockholm. For dette kan i svenske øre med dansk ’a’ åbenbart blive til et helt uigenkendeligt sted for selv den mest garvede stockholmer – måske netop for denne. 

Så måske skulle Sting stikke piben ind, når han går der og synger om, at han som englænder er en fremmed i NYC. For i det mindste taler de da samme sprog.

Men Mortens Aften på dansk
I aften lader jeg nu svensk pølseret være svensk pølseret, og forsøger i stedet at klæde Mortens gås ud som and og gøre klar til Mortens Aften. Jeg håber, at det kan blive en Upplänsk tradition, selvom den indtil videre vist kun har slået igennem i Skåne. Ellers bliver den det i hvert fald her i kosteskabet (aka vores lille lejlighed) i Vasastan. Mon ikke også svenskeren synes, det er gott...