søndag den 24. februar 2013

2 Gratis glæder i Vasastan


Asplunds Stadsbibliotek og Astrid Lindgrens Vasapark er to gratis glæder i Vasastan. To steder forbundet med megen refleksion. To besøgsværdige steder i Stockholms vel bedste svar på Frederiksberg.

Asplunds fine orange og delvist cylinderformede stadsbibliotek har jeg udsigt til fra min balkon. Og hvad kan næsten være bedre, end at have udsigt til et arkitektonisk pragtstykke indeholdende en masse bøger? Det skulle da lige være noget havudsigt. 

Biblioteket har ikke kun dannet ramme om min udsigt fra balkonen men også fungeret som arbejdsplads under den sidste del af min studietid. En studietid præget af meget faglitteratur og alt for lidt dansk ’for-sjov-læsning’. For at peppe den sidste del op (og få tilført lidt dansk til biblioteket) fik jeg lokket stadsbiblioteket til at købe Helle Stangerups (på den tid nye) ’Bag skodderne’. Nu står bogen sammen med den øvrige danske litteratur i den store ovale sal og venter på at få vendt siderne af svenske læsere.  

Stadsbiblioteket, source unknown.
Blot en lille kilometer fra det Asplundske univers, finder man det Lindgrenske – Vasaparken. Parken, Astrid Lindgren havde udsigt over fra sin skrivemaskine i et halv hundred år og som fungerede som inspirationskilde for hende. Parken, der er med til at definere Vasastan og give stadsdelens beboere et grøn åndehul om sommeren og en skøjtebane om vinteren.

På den anden side af parken huserede Karlsson på Taket, i den del af Vasastan der hedder Atlas – for her boede Lindgren nemlig også en tid. Men Karlsson og Lindgren har ikke været ene om at husere der, for området er nemlig et af de mest eftertragtede områder inden for ’tullarna’ i dag.  

Vasaparken. Source: Elvaelva. 
Jeg passerer parken hver dag på vej til arbejde og  tænker ofte, at man mærker stedets Lindgrenske ånd. Hvis man bare mærker efter. Måske ligger der flere eventyr gemt i parken der ellers blot giver udtryk af bare at være park? Måske kommer man til at kunne læse nye eventyr fra parken nede på Asplunds Stadsbibliotek en dag?

5 kommentarer:

  1. Åh jeg bliver helt nostalgisk af at læse dette indlæg - jeg savner nu Vasastan, selvom Norr Mälarstrand (læs: mit nye 'hood') nu heller ikke er, at kimse ad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fik ikke sagt, at den nye Header er super fin!

      Slet
  2. Tak for begge kommentarer, Jo:)
    Norr Mälar er bestemt også fin - der er rigtigt vand! Men sthlm er jo en fin by, selvom den ikke er kbh:)
    Vi ses i dit hood i morgen aften.

    SvarSlet
  3. Tillykke med bloggens nye udseende. Du har jo noget med rammer, eller hur? Superflotte!
    Gode beskrivelser af de to gratis glæder i dit område. Skønne steder, fornemmer jeg, og sikker inspiration til mange flere eventyr. Måske skulle du fortsætte rækken? God mandag fra Tantelein!

    SvarSlet
  4. Hej Tantelein, Tak! Ja, jeg er ret vild med atmosfæren i denne del af 'stan'. Da jeg skrev det med havudsigten, tænkte jeg på jeres skønne udsigt - den slår vist de flestes. Ja, måske rækken kunne fortættes.

    SvarSlet