Stockholm er ude at cykle uden at være det

Jeg har netop læst en interessant artikel i Svenska Dagbladet der besvarede min underen.

Min underen har nemlig undret sig. Den vil gerne vide, hvorfor det skal være så håbløst at cykle i den svenske hovedstad. Umiddelbart har jeg, som en tålmodig forælder, forsøgt at forklare den, at det kunne 1) være fordi den stockholmske tunnelbana var så godt udbygget, 2) at det er en kuperet by, 3) at det er sne en så stor del af året, at det ikke kan betale sig eller 4) at stockholmere bare er lidt for storstadsfine til at cykle.

Udemærkede bud, synes jeg selv. Men åbenbart ikke tilstrækkeligt gode til at få underen til at stoppe med at undre sig. I dagens SvD-artikel fik den mere klar besked.

Ding Ding.

Derfor blev Stockholm cykelfjendsk

I midten af forrige århundrede var andelen af cyklister i både Stockholm og København den samme. Siden har København udviklet sig som cykelby, hvor Stockholm i stedet er gået den modsatte vej og har fokuseret på bilismen. De stockholmske byplanlæggere skævede til USA i perioden efter Anden Verdenskrig og byggede bilveje for at føre de fremvoksende forstæder sammen med Stockholm.  I dette ’moderne’ trafiktænkende gik cyklister og biler ikke hånd i hånd. Cyklisterne blev helt enkelt bortprioriteret.

Det blev de ikke i København, for dels var man her senere med den øgede biltrafik og dels lagde 70ernes oliekrise senere heller ikke op til en stockholmsk bilby.

Frustrerende cykelby anno 2013

Stockholm er stadig en bilby, og selvom man betaler tullskat for at komme til og fra city for at mindske antallet biler i indre by, er den stadig langt fra at være en cykelvenlig by. Hvorfor? Fordi cykelstierne enten ikke eksisterer eller pludselig ophører midt på veje modsvarende H.C. Andersens Boulevard.  Fordi der ikke findes en forståelse for cykellisten i trafikken – heller ikke blandt cyklisterne selv. Fordi cykelstierne ikke ryddes, når det sner (sneen fjernes derimod gerne fra fortovene og fejes ud på cykelstierne). Fordi ingen synes at kende til signalet for stop. Fordi folk tror, at cykelstierne er forbeholdt slentrende forgængere der skal krydse gaden. Og. Så. Videre.

Jakob Haugaards ’medvind på cykelstierne’ havde nok ikke fået ham ind i Riksdagen. Ikke bare fordi det er humoristisk, men fordi der åbenbart ikke er nok interesse i hovedstaden som cykelby.

Taget i betragtning hvor få der cykler i Stockholm, er det iøvrigt ganske sigende at det svenske udtryk for at være gal på den er at være ude at cykle.